Infektioner på operationsstuen
Se, hvordan du ved at beskytte dig selv, dine patienter og personalet mod hospitalserhvervede infektioner kan reducere udgifterne og undgå unødvendig lidelse

Vi ved, at sundhedspersonalet konstant er under pres for at mindske udgifterne og samtidig forbedre behandlingsstandarden og forebygge krydskontaminering.
Det skønnes, at 1 ud af 20 patienter, der opereres, vil få en infektion på operationsstedet (SSI), 1 og at personalet eksponeres for patientens blod under operation hele 10,4 gange pr. 100 indgreb 2. Det er vigtigt at sørge for patientens sikkerhed på operationsstuen og at beskytte sundhedspersonalet mod infektion som følge af blodbårne sygdomme.
Sundhedspersonale udsættes ofte for patogener. Nålestikskader, som der skønnes at være en million af om året i Europa, 3, udsætter dem for risiko for at blive smittet med blodbårne sygdomme, for eksempel hepatitis B, hepatitis C og hiv fra patienternes blod.
Byrden ved infektioner på operationsstedet
Infektioner på operationsstedet er dyre at behandle. Desuden medfører de smerter og traume for patienterne. En infektion på operationsstedet kan for eksempel betyde, at patienten senere udvikler en dyb vævsinfektion og derfor skal forblive indlagt i længere tid. Der optages en sengeplads, der kunne være brugt til andre patienter. Og det kunne alt sammen have været forhindret.
Infektioner på operationsstedet skyldes mikrobiel kontaminering af operationssåret. Mikroorganismer trænger ind på en af følgende måder:
- Fra patienternes hud
- Fra kirurgen og andet operationspersonale
- Fra luften
- Fra kontaminerede overflader eller instrumenter, der bruges under operationen 4
Det er ikke nemt at forebygge infektioner på operationsstedet. Det skønnes for eksempel, at cirka en tredjedel af befolkningen har bakterien Staphylococcus aureus naturligt på huden og i næseborene 5 . Nogle stammer af denne bakterie (f.eks. meticillin-resistent Staphylococcus aureus, MRSA) er resistente over for flere forskellige antibiotika. Både stafylokokker og enterokokker kan overleve i dage eller måneder efter indtørring på hyppigt anvendte hospitalstekstiler og -plast 6 .
Også luften er kilde til infektioner; mennesket taber tusindvis af hudskæl hvert minut 7 , og hvert hudskæl er potentiel bærer af bakterier (80 % af bakterierne kommer fra luften 8 ).
Anvendelse af handsker til forebyggelse af infektion
Forebyggelse af infektion og krydskontaminering på operationsstuen indebærer overvejelser om luft, patienter, udstyr og overflader. Vi samarbejder med sundhedspersonale for at finde de mest effektive måder at forebygge infektion og krydskontaminering på.
Operationshandsker
Anvendelse af enkelthandsker:
Operationshandsker er med til at mindske risikoen for infektion for både sundhedspersonale og patienter 9 10 – og er en af mange faktorer, der virker sammen for at forebygge kontaminering på operationsstuen 1 9 . Men hvis en handske punkteres af en kanyle, er beskyttelsen gået tabt, og hullet kan være svært at se. Der er øget risiko for infektion på operationsstedet, hvis der er hul på handskerne 10 .
Man kan bruge handskepudder for at gøre det nemmere at tage operationshandskerne på og af. Men det kan udløse nedsat modstand over for infektion, bakteriel kontaminering, reaktioner på fremmedlegemer, forsinket sårheling, adhæsionsdannelse og granulomdannelse 11 12 . Alle disse potentielle konsekvenser kan øge risikoen for infektioner på operationsstedet. 13
Brug af dobbelthandsker med punkturindikation:
Anvendelse af dobbelthandsker med et punkturindikationssystem – hvor man bruger både inder- og yderhandsker – gør det muligt for sundhedspersonalet at se en handskepunktur med det samme. Det betyder, at de hurtigt kan skifte handsker og fortsætte proceduren uden at gå på kompromis med beskyttelsen mod krydsinfektion 14 15 .
I en undersøgelse af handsker, der blev anvendt under operationer, var raten for påvisning af perforationer under operation 90,2 % i undergruppen, der brugte indikatorhandsker, sammenlignet med 23,0 % og 36,0 % i undergrupperne, der brugte henholdsvis kombinationshandsker (to almindelige) og enkelthandsker 14 .
Fremgangsmåden med anvendelse af dobbelthandsker har vist sig at reducere risikoen for nålestikslæsioner og andre skader fra skarpe genstande samt eksponeringen for blodbårne infektioner. Et Cochrane review fra 2014 konkluderer, at brug af dobbelthandsker nedsætter risikoen for perforation af inderhandsken med 71 % sammenlignet med brug af enkelthandsker 15 .
Førende autoriteter anbefaler nu anvendelse af dobbelthandsker til invasiv kirurgi:
- Centers for Disease Control and Prevention (CDC) 16
- National Association of Theatre Nurses (NATN) 17
- Association of periOperative Registered Nurses (AORN) 18
- American College of Surgeons (ACS) 19
- Royal College of Surgeons of England 17
- Australian College of Operating Room Nurses 17
Forebyggelse af infektioner med personalebeklædning
Vi mener, at personalebeklædningen spiller en vigtig rolle i forebyggelsen af infektioner ved at beskytte patienterne mod kontaminering fra personalet og bidrage til ren luft på operationsstuen.
Uniformer til flergangsbrug
Traditionelt vaskes uniformer af tekstil mellem operationerne og genbruges. Men pletter, slitage og huller kan forringe beskyttelsen – funktionen påvirkes af kvaliteten og antallet af vaske.
Uniformer af polypropylen til engangsbrug
Uniformer til engangsbrug kasseres efter anvendelse, og risikoen for infektion mindskes på den måde. Især uniformer af polypropylen er forbundet med betydeligt nedsat kontaminering fra luft og sårbakterier end traditionelle bomuldsbluser og -bukser 20 .
Renrumsdragter
Ultraren luft på operationsstuen opnås ved en kombination af laminar air flow, antal døråbninger, antal personer på operationsstuen og renrumsdragter. Det er især vigtigt ved ortopædiske indgreb, implantationer og pædiatriske indgreb.
Renrumsdrager er specielt designet til at mindske kontaminering fra luftbårne mikroorganismer fra personalet. De har en bedre beskyttende virkning end et flergangssystem af bomuld/polyester og giver dermed stor modstand mod gennemtrængning af bakterier, 21 selv hvis der bruges almindelig ventilation på operationsstuen 22 .
For at minimere risikoen for infektion bør man bruge renrumsdragter, også selvom der er installeret laminar air flow.
Forebyggelse af kontaminering fra patientens hud
Operationsafdækninger og helkropsvask kan forhindre, at mikroorganismer fra patientens hud kontaminerer operationssåret og medfører infektioner.
Operationsafdækninger
Operationsafdækninger blokerer for overførslen af mikroorganismer fra patientens hud under operation. Uigennemtrængelige materialer sikrer infektionskontrol, mens en effektiv væskekontrol giver et mere tørt arbejdsområde. For at mindske risikoen for kontaminering har de mest effektive afdækninger færre dele og er nemme at bruge.
Vask af huden
Helkropsvask reducerer den bakterielle byrde på huden og mindsker ultimativt risikoen for infektioner på operationsstedet. Der er flere måder at rengøre huden på:
- Sæbe og vand; den typiske standardprocedure, når patienten skal rengøres. Men det spreder blot organismerne og frigiver bakterierne hen over hele hudens overflade fra de naturligt kraftigt koloniserede steder 23 .
- Povidon-iodid; kropsvask præoperativt med povidon-iodid giver en vis beskyttelse. Men operationsrelaterede produkter som blod og fedt gør metoden mindre effektiv 24 .
- Chlorhexidindigluconat-opløsninger; chlorhexidindigluconat-opløsninger har i adskillige studier vist sig at forebygge hospitalserhvervede sygdomme på intensivafsnit 25 . Nyere operationsprotokoller anbefaler, at patienterne inden operation tager brusebad to gange med en chlorhexidindigluconat-opløsning og venter mindst 1 minut, inden de skyller den af 26 . Metoden er desuden mindre tilbøjelig til at forårsage hudreaktioner end alternativerne 27 .
Mölnlycke relaterede produkter
'Referencer'