Vi værdsætter enhver, der arbejder for os
Vi sørger for, at alle vores medarbejdere er trygge, sunde og raske og har mulighed for at udvikle deres fulde potentiale, uanset hvor de arbejder.
Et førsteklasses arbejdsmiljø
Vi går ind for at skabe et førsteklasses arbejdsmiljø, hvor både individuel og etisk adfærd er afgørende. Vores medarbejdere har det, de skal bruge, for at præstere bedst muligt på langt sigt. Undervisningsprogrammer, der tilstræber at bygge videre på medarbejdernes styrker, så de har kompetence og viden til at udvikle sig. Og få en tilfredsstillende karriere i en organisation, hvor de kan gøre sig gældende. Vi tilstræber desuden at have en alsidig blanding af mennesker fra forskellige kulturer, aldersgrupper, geografier og køn, så det afspejler den verden, vi agerer i, og fremmer innovative tanker i hele virksomheden.
Trygge og sunde medarbejdere
Hos Mölnlycke ønsker vi at kunne tilbyde et sundt og trygt miljø til vores medarbejdere, leverandører og gæster i alle vores afdelinger rundt omkring i verden. Vi arbejder hele tiden på at eliminere potentielle risici på arbejdspladsen, overvåge sikkerheden og overholde den relevante lovgivning, uanset hvor vi opererer.
Vores tilgang til sundheds- og sikkerhedsstyring
Vi træffer proaktive foranstaltninger til forebyggelse af ulykker på alle vores fabrikker og overholder lokale bestemmelser, der vedrører sundhed og sikkerhed. Alle vores fabrikker har hver sit sundheds- og sikkerhedsteam, der består af et udsnit af medarbejdere, som mødes jævnligt for at drøfte sundheds- og sikkerhedsmæssige emner og anbefale handlinger, der skal forebygge ulykker.
Vi opfordrer desuden til samarbejde mellem fabrikkerne, så vi kan udveksle bedste praksis og opnå forbedringer på tværs af virksomheden. Repræsentanter for miljø, sundhed og sikkerhed (EHS) fra hver fabrik mødes hver måned med den regionale og globale EHS-ledelse for at drøfte problemer og udveksle idéer.
Vores sundheds- og sikkerhedspolitik
Vores sundheds- og sikkerhedspolitik er en del af vores bredere mission om at forebygge skader og fremstille sikre medicinske løsninger til sundhedspersonale og patienter. Denne politik forpligter os også til at opretholde vores medarbejderes og samfundets sundhed, sikkerhed og velfærd ved at:
- overholde alle relevante obligatoriske arbejdsmiljølovgivninger og -bestemmelser
- sikre, at der findes procedurer for det tilfælde, at medarbejdere ønsker at tage sundheds- og sikkerhedsmæssige spørgsmål op, og tilbyde undervisning, der skal øge kendskabet blandt alle medarbejdere
- opstille mål for sundhed og sikkerhed og gennemgå dem, så vi opnår kontinuerlige forbedringer og minimerer risici og farer
Sundheds- og sikkerhedsresultater
Vi overvåger og måler systematisk hver måned vores præstationer inden for sundhed og sikkerhed. Resultaterne præsenteres og gennemgås i rapporter til vores ledelse, baseret på sammenligning med vores globale mål hvad angår antallet af:
- ulykker med tabt arbejdstid (LTA) pr. 1 million arbejdstimer
- dage med tabt arbejdstid (LTD) pr. 1 million arbejdstimer
- rapporterede nærved-hændelser
- korrigerede nærved-hændelser
Bæredygtighedsrapport
Hvert år ser vores bæredygtighedsrapport på den indvirkning, som vores virksomhed, produkter og produktioner har på mennesker, miljøet, vores leverandører og de lokalsamfund, vi opererer i.
Læs vores bæredygtighedsrapport
Leverandørrelationer
Vi udvælger nøje vores leverandører og aflægger dem regelmæssigt et besøg for at sikre, at de lever op til vores etiske standarder.
En ansvarlig virksomhed
Vi er en etisk virksomhed. Vores adfærdskodeks foreskriver integritet hos vores medarbejdere. Og vi samarbejder kun med partnere og leverandører, der lever op til vores standarder.