Vores leverandører skal udvise respekt for mennesker
Vi har en nultolerance over for krænkelse af menneskerettighederne på vores fabrikker og alle andre steder i vores forsyningskæde.
Med vores svenske rødder er vi selvfølgelig interesserede i bæredygtighed. Som stor virksomhed og indkøber tilstræber vi at påvirke arbejdsforholdene på en positiv måde, forhindre slaveri og fremme arbejdernes rettigheder på vores leverandørers fabrikker.
Vi må ikke være direkte eller indirekte involveret i situationer, som medfører krænkelse af menneskerettigheder. Vi bestræber os på at sikre, at vores egne medarbejderes og vores leverandørers medarbejderes arbejdstagerrettigheder respekteres. Vi handler ikke med leverandører, som vi ved krænker deres arbejderes menneskerettigheder eller arbejdstagerrettigheder.
Vi forstår, at etisk adfærd handler om en organisations kultur, politikker og processer. Vi ønsker at blive den foretrukne arbejdsgiver inden for medicoindustrien inden 2020. Det kan vi kun blive, hvis vi er etisk og socialt ansvarlige i vores beskæftigelsespraksis og respekterer vores medarbejderes menneskerettigheder.
Vi overfører denne kultur til den måde, vi behandler vores leverandører på, og skaber langsigtede relationer med vores leverandører, der er baseret på fairness, samarbejde, gennemsigtighed og åben kommunikation. Omvendt beder vi vores leverandører om at arbejde for god praksis hos deres partnere og leverandører.
Vores tilgang
Vores retningslinjer for både vores medarbejderes og leverandørers adfærd er baseret på de principper, der er beskrevet i følgende dokumenter:
- FN's Verdenserklæring om Menneskerettigheder
- FN's Global Compact og Agenda 21
- ISO 26000 Vejledning om social ansvarlighed
- OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder
- relevante konventioner fra den internationale arbejdsorganisation (International Labor Organization (ILO))
Sikring af compliance
Der findes lokale HR-repræsentanter for alle vores fabrikker, produktionssteder og salgskontorer i hele verden, som har ansvaret for at implementere vores HR-politikker og udarbejde kontrakter. Vi kontrollerer regelmæssigt compliancen på tværs af alle vores fabrikker.
Vi har et system til leverandørmålstyring, hvor leverandørernes resultater overvåges, forbedres og kontrolleres i forhold til vores leverandørstandard. Det inkluderer blandt andet, hvordan vores leverandører beskytter deres medarbejderes menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder.
Formelt evaluerer vi over 50 % af vores primære leverandører, hvilket inkluderer en vurdering af overholdelse af menneskerettighederne.
Vi gennemfører rutinemæssigt leverandørkontroller med henblik på at vurdere tilstanden af leverandørernes kvalitetssystemer. Vores kontroller omfatter interview med arbejdere og ledelse, inspektion af produktionsstedet samt gennemgang af arkiverne. Vores leverandørers lokaler kan også blive kontrolleret af vores godkendelsesorgan eller den relevante myndighed i det område, hvor leverandøren befinder sig.
Hvis vi finder ud af, at en leverandør krænker sine medarbejderes menneskerettigheder eller arbejdstagerrettigheder, holder vi op med at handle med dem eller forventer, at de hurtigt får rettet op på tingene. Vi beder leverandøren om at bekræfte inden for 48 timer, at de har indført det i deres problemløsningssystem, har forstået det og søger at løse problemet.
Når der er gået 14 dage, forventer vi, at leverandøren enten dokumenterer, hvordan de har løst problemet, eller at de indsender en detaljeret plan med beskrivelse af hvilke foranstaltninger, de vil træffe, og en forventet slutdato. Derefter kræver vi bevis for, at den manglende efterlevelse er blevet korrigeret.
Følg linket og læs vores Erklæring om slaveri og menneskesmugling, der er godkendt af bestyrelsen for Mölnlycke Health Care AB og underskrevet af vores CEO Richard Twomey.
Leverandørrelationer
Vi udvælger nøje vores leverandører og aflægger dem regelmæssigt et besøg for at sikre, at de lever op til vores etiske standarder.
Ansvarlig tilgang til det at drive virksomhed
Vi er en etisk virksomhed. Vores adfærdskodeks foreskriver integritet hos vores medarbejdere. Og vi samarbejder kun med partnere og leverandører, der lever op til vores standarder.
Ansvarlig arbejdsgiver
Vi sørger for, at alle vores medarbejdere er trygge, sunde og raske og har mulighed for at udvikle deres fulde potentiale, uanset hvor de arbejder.